Musikindustriens fremstilling og distributionsaftaler
M&D-aftaler kan hjælpe små pladeselskaber
••• SambaPhoto/Paulo Fridman/SambaPhoto/Getty Images
I musikbranchen er en fremstillings- og fordeling aftale (almindeligvis kendt som en M&D-aftale) henviser til en standard kontraktlig ordning mellem en pladeselskab og en musik distributør . Under en M&D-aftale betaler distributøren for fremstillingsomkostningerne for et album, begyndende med presseprocessen, hele vejen frem til udskrivningen af etiketterne.
Distributøren får så disse omkostninger tilbage fra rekordsalg – samt en forudbestemt procentdel fortjeneste. Distributionsselskaber, der tilbyder denne slags tilbud, tilbyder ofte andre tjenester såsom markedsføring. Den slags aftaler bliver mindre og mindre relevante i lyset af faldende musiksalg og øget digital distribution. Men fra et pladeselskabs perspektiv, især en indie-label med begrænsede ressourcer og midler kan en M&D-aftale være en livredder – især hvis de planlægger at producere fysiske kopier af albums.
Hvorfor M&D-aftaler er gode for pladeselskaber
For pladeselskaber giver M&D-aftaler mening, fordi de kan få presset deres plader uden at pådrage sig nogen forudgående udgifter. Dette betyder mindre forstyrrelse af virksomhedens pengestrømme, hvilket kan være væsentligt for uafhængige og små mærker på stramme budgetter. Traditionelt indgår store pladeselskaber sjældent M&D-aftaler.
Derudover betaler pladeselskaber mindre for fremstilling under en M&D-aftale, fordi distributøren fremstiller albums i store mængder, hvilket giver pladeselskabet mulighed for at tjene penge på deres præferencepriser. Og fordi distributøren har investeret i udgivelsen af et album, vil de være motiverede til at få det ind i butikkerne og begynde at sælge.
Ulemperne ved M&D-aftaler
Uanset hvor der er fordele, er der selvfølgelig ulemper - og musikindustrien er ingen undtagelse. Der er et par ting, som etiketter skal huske på ved M&D-aftaler. For det første får pladeselskabet ingen som helst penge for udgivelsen af et album, før distributøren har tjent deres produktionsomkostninger tilbage såvel som deres del af overskuddet. Dette har potentialet til at vende et lille pengestrømsproblem til et meget stort pengestrømsproblem. Hvis et mærkes udgivelsesplan er ret travlt, kan det komme i alvorlig gæld til distributøren.Det kunne skubbe mærkets lønningsdag endnu længere væk – især hvis hver udgivelse ikke behandles som en separat konto.
Der er også et andet scenarie, der kan resultere i gæld. Hvis pladesalget er dårligt (eller mindre end anslået), kan mærket også ende i gæld til distributøren.
Etiketter kan også ende med at afgive en vis kontrol over udgivelser til deres distributører. For eksempel kan distributøren gøre indsigelse mod omkostningerne ved at trykke mærkets markedsføringshæfte – selvom mærket eller kunstneren mener, det er afgørende for pladens succes.
M&D-aftalens bundlinje
På trods af udfordringerne ved at bruge M&D, på grund af fremkomsten af streaming af musik og fald i fysisk albumsalg, for uafhængige pladeselskaber, kan M&D være en vigtig måde at holde pengestrømmen sund.